Om mig

Portræt af installationskunstner Henrik Soelmark

Henrik Soelmark

Selvstændig kunstner

Jeg er født i 1943. Undervejs i mit liv har jeg gennemgået et par karriereskift. Først blev jeg uddannet værktøjsmager, men havde altid stor interesse for musik, og fandt ud af, at jeg havde et talent.

Så jeg kom ind på musikkonservatoriet i København, og tog eksamen med fagot som hovedinstrument. Derefter virkede jeg i over 30 år som fagottist og solofagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Var også medlem af en række ensembler, og med dem var jeg på turnéer, til uropførelser, i radio- og TV-transmissioner.

Når man spiller fagot i et symfoniorkester, har man messingblæserne siddende lige bag sig. De mange år med trompeter og basuner tæt ved satte sig spor i mine ører, så jeg måtte holde op som orkestermusiker. Jeg gik så nye veje i billedkunstnerisk og kunstpædagogisk retning, og har i en årrække både undervist og haft kunstudstillinger, først med billeder, men gik så i retning af skulpturer.

Musiker Henrik Soelmark improviserer på fagot under udstilling af hans installationskunst
Fagotimprovisation på fællesudstilling
Skulpturskolen, september 2020

Allersenest har jeg opdyrket bevægelige lydinstallationer, som der har været en del interesse omkring. Jeg har med dem været repræsenteret på flere af de statsanerkendte udstillinger. I de værker, der optager mig nu, får jeg trukket på mange af de erfaringer og kompetencer, som min karriere har givet mig. Jeg bruger mine hænder til noget praktisk, når jeg omsætter min skabende fantasi til virkelighed. Mine musikalske interesser skinner igennem i de installationer, jeg fremstiller hovedsageligt med brug af orgelpiber fra gamle orgler. Og det er måske pædagogikken, der har inspireret mig til at gøre dem interaktive, så de samspiller med deres beskuer.

Jeg har komponeret til og spillet i mange kirkemusikalske sammenhænge – se et eksempel her -, og har ofte brugt at improvisere på fagotten til visuelle kunstværker – mine egne såvel som andres. Et andet instrument, jeg holder meget af, og har spillet på i mange år, er blikfløjten, som stadig ledsager mig.

De sidste år har jeg boet i Gl. Rye, som ligger tæt ved Himmelbjerget. Her har jeg værksted og galleri, her trives jeg godt, og jeg har venner og gode bekendtskaber lige i nærheden. Jeg deltager i et lokalt arbejdsfællesskab – Transistor – hvor mange forskellige kompetencer mødes og inspirerer hinanden.