Den kreative proces

Den dobbelte proces

Kort sagt kan man sige, at når jeg sanser den dobbelt impuls, som går fra det indre til det ydre, og det ydre til det indre på samme tid, vil inspirationen være på sit højeste. Her flyder jeg sammen med det jeg gør. Det sker både når jeg fordyber mig i musikken og i billedmediet.

F. eks. når jeg improviserer musik, starter processen med en indre stemning, som får et udtryk I musikken. Det er en indefra og ud proces. Så lytter jeg til de toner jeg lige har spillet, hvilket giver en ny stemning. Det er en udefra ind process. På et tidspunkt kan de to dele af processen flyde sammen, – og jeg er så “I et med det jeg gør”.

 

Den skabende og den analytiske del af processen

Når jeg arbejder med billedkunst, – forsøger jeg at nulstille sindet, og lade “hånden” selv skabe værket. Det kalder jeg den skabende del af processen.

Bagefter kigger jeg på det frembragte, og mærker hvilket udtryk der er I orden, og hvad der må males om. Det kalder jeg den analytiske del af processen For mig er det helt nødvendigt at skille de to dele af processen ad.

Hvis den analytiske del, for hurtigt bryder ind I den skabende del, vil kreativiteten omgående falme.

Hvis begge sider af processen får lov til at udfolde sig, vil de erfaringer som er skabt gennem analytisk tænkning, altid præge det skabende øjeblik. Erfaringen skal blot ligge som et slags baggrunds – tæppe. Men vi skal tro på at dette vil ske.
Fordybelsen og tilgivelsen

Når jeg medvirker med musik I kirker, er det for mig vigtigt at mærke helheden, den indre fordybelse, tilgivelsen som er os givet. Det er så muligt at skabe musikken ud fra denne indre stemning.

 

IMG_0768

Skulptur: Gips og  akryl, 16/14/18.